Côtes du Rhône, Les Garrigues

Côtes du Rhône, Les Garrigues

Fra op imod 100 år gamle Grenache-vinstokke fra 2,5 ha på Les Garriques-marken ved byen Courthézon laves der maksimalt 5.000 flasker af denne luksus Côtes du Rhône, som sagtens kunne navngives som en Châteauneuf-du-Pape.Les Garriques er derfor mildest talt ikke en helt almindelig Côtes du Rhône.

Grunden til, at vinen ikke må bruge den berømte Châteauneuf-titel, er, at marken ligger lige uden for grænsen til Châteauneuf-du-Pape-zonen. Les Garrigues laves på samme måde som domænets anerkendte Châteauneuf-du-Pape-vine - og den overgår derfor mange middelmådige producenters udgaver af samme slags.

Al høst foregår selvfølgelig ved håndkraft, og den efterfølgende gæring foregår med 30% hele klaser. Vinen er igennem 21 dages maceration med daglig pigeage, hvorefter den lagres på gamle foudre.

Årgang 2020 af dette brag af en Côtes du Rhône oser intenst af kirsebær, brombær, blomster, lakrids og sydfranske, tørrede krydderier.

Smagen følger mesterligt op, hvor den dybe, fløjlsbløde frugt går i smuk balance med en spændstig syre og en velsmurt tannin-kant, mens eftersmagen med både længde og fokus aflsutter denne kæmpe af en lagringsværdig Rhône-vin, som nemt kan serveres blindt til en Châteauneuf-du-Pape-smagning.


Bestil vinen og få leveret til din dør

665,-

Fakta

Land Frankrig
Område Rhône
Producent Domaine de la Janasse
Årgang 2020
Varenr 1464436
Drue Grenache
Alkohol 15,0%
Flaskestørrelse 0,7500