Santenay

Santenay

Fra 1,5 ha lerholdige marker med 30 år gamle vinstokke i Santenay kommer denne charmerende røde Bourgogne.

Benoit Girardin er en af Bourgognes unge kometer, hvis forfædre har lavet vin i generationer, men som nu har valgt at skabe sin egen identitet. 

Benoits filosofi klar.

Han ønsker at lave vine af topkvalitet frembragt så naturligt som muligt med fokus på det hårde arbejde i marken og så lidt indblanding i vinifikationen som muligt. Terroirtro vine, der skal smage af deres oprindelse!

Typisk betyder det både selektering af druer i forbindelse med høst og ved ankomst til vineriet. Gæring på brugte fade - udelukkende naturlig gæring og dermed ingen brug af kulturgær. Der udøves kun mild ekstraktion for rødvinenes vedkommende. Lagring sker typisk med gærresterne for hvidvinene og generelt ved brug af fade med varierende alder og tapning ift månen (biodynamisk tilgang). 

Denne er 100% afstilket, spontangæret og har gennemgået en 25 dages lang maceration. Herunder mild ekstraktion, daglig pumpover og slutteligt lagret 18 måneder på brugte neutrale fade. 

Girardins vine er ensbetydende med elegante, charmerende og ærlige vine, som bare smager af stedet, de kommer fra.

Benoit Girardins Santenay Villages er et smukt eksemplar af en Santenay, der med sin fløjlsbløde frugt og fantastiske balance charmer sig ind hos flertallet.

Vinen står med en transparent rød farve og indsmigrende, delikate aromaer af kirsebær, jordbær, roser, skovbund og krydderier.

Smagen følger smukt op, hvor frugten på elegant og fløjlsblød vis ruller blidt over tungen, mens den saftige syre og bløde, diskrete tannin skaber imponerende balance.

En smuk Santenay, der bør nydes let afkølet - og som man (desværre) nemt kan komme til at drikke alt for hurtigt.


Bestil vinen og få leveret til din dør

135,-

530,-

Fakta

Land Frankrig
Område Bourgogne
Producent Benoit Girardin
Årgang 2021
Varenr 1504236
Drue Pinot Noir
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500