Barbaresco, Cottá

Barbaresco, Cottá

Det er i de udfordrende årgange, at de kvalitetsbevidste producenter for alvor skiller sig ud fra mængden, hvilket virkelig demonstreres her i denne Cottá, 2017, som hører til blandt årgangens allerstørste af slagsen.

For i en årgang, hvor Barbaresco-regionen var ramt af store mængder hagl, har Sottimano valgt at selektere så hårdt, at der alt i alt kun er blevet tappet nogle få tusinde flasker Barbaresco - og udelukkende fra to marker mod normalt fem. Nemlig Cottá og Pajoré.

Cottá ligger med en sydvest-vendt eksponering. Her ejer Sottimano 2.8 ha og producerer i gunstige årgange ca. 10.000 flasker fra de ca. 60 år gamle vinstokke. I forhold til Basarin-marken har Cottá et større indhold af ler, hvorfor vinen generelt er dybere og mere koncentreret.

Som det er tilfældet med alle Sottimanos vine, dyrkes de efter biodynamiske principper med størst mulig respekt for naturen. Derfor ingen sprøjtemidler - men hårdt arbejde i marken og kun tilsætning af et minimum af svovl, som i øvrigt kun sker i forbindelse med tapningen på flaske.

Vinificeringen sker med naturlig gæring og lang tids maceration, hvor mosten er i kontakt med drueskallerne igennem hele processen. Efterfølgende lagres vinen på fransk eg fra den legendariske fadproducent, Francois-Frères i Bourgogne, hvor af 10% er af ny afstamning.

Sottimanos Barbaresco Cottá 2017 er en rørende smuk Barbaresco, som oser fra glasset med delikate aromaer af kirsebær, lakrids, viol, mint og en stenet undertone.

I munden går den delikate stil igen, hvor den rene, polerede frugt på elegant vis svæver over tungen. Syren viser mundvandsdrivende friskhed, mens tanninerne i den særdeles lange eftersmag skaber imponerende fokus. 

2017 har med de stærkt begrænsede mængder in mente helt sikkert ikke været en gunstig forretning for Andrea Sottimano - men kvaliteten kan man ikke tage fejl af!

Dette er et imponerende eksemplar af Cottá, som også sagtens kan gemmes.  


Bestil vinen og få leveret til din dør

915,-

Fakta

Land Italien
Område Piemonte
Producent Azienda Agricola Sottimano
Årgang 2017
Varenr 2212136
Drue Nebbiolo
Alkohol 14,0%
Flaskestørrelse 0,7500