El Rey del Glam

El Rey del Glam

Små 5.000 flasker laves der af denne charmerende og saftige vin, der nærmest kan minde om stor Beaujolais. 

Vinen kommer fra gamle Garnacha-stokke fra to forskellige områder; Halvdelen fra granitholdige jorde beliggende i mere end 1100 meters højde i Ávila-provinsen i Sierra do Gredos sydvest for Madrid og den anden halvdel fra mere kalkstenholdige og lerede af slagsen på en parcel i ca. 800 meters højde ved Peñafiel i Ribera del Duero.

Gamle vinstokke plantet på sundt land og frembragt uden nogen former for tilsætningsstoffer er generelt hemmeligheden bag Alfredo Maestros ærlige vine. "Naturvin" kunne man fristes til at sige (hvis der da var nogle retningslinjer for det). 

Pløjningen klares i hvert fald med hjælp fra en hest, ingen brug af kemikalier, kun naturlig gæring og ingen tilsætning af svovl. Igen - ingen tilsætningsstoffer - overhovedet!

Al høst er selvfølgelig foretaget med håndkraft og en efterfølgende nænsom selektering. Klaserne afstilkes ikke, men gennemgår carbonisk maceration og gæring på stål. Vinen lagres kortvarigt og klares på naturlig vis vha. nedkølig (udenfor i vinterens kulde), hvorefter sedimenter fjernes vha. racking før tapning.

På grund af den naturlige fremstillingsprocess kan der derfor forekomme lidt bundfald i vinen.

El Rey del Glam fremstår strålende rubinrød i glasset.

Næsen byder på noter af jordbær, hindbær og skovbund.

I munden er stilen let og saftig med få fintmaskede tanniner og stor frugtintensitet, som balancerer den elegante syre.

En naturlig vin, som manifesterer, at vine uden tilsatte sulfitter også kan være seriøse og spændende. 


Bestil vinen og få leveret til din dør

99,-

399,-

Fakta

Land Spanien
Område Ribera del Duero
Producent Alfredo Maestro
Årgang 2021
Varenr 3153336
Drue Garnacha
Alkohol 13,5%
Flaskestørrelse 0,7500