Finca Genoveva Caíño
Små 2.000 flasker laves der af denne sjældne, spanske rødvin frembragt fra den legendariske ”Genoveva-mark”, hvor Forjas del Salnés også laver deres ikoniske Albariño-vin (Leirana Genoveva) fra op til hele 200 år gamle vinstokke!
Nu har vi endeligt fået mulighed for at sælge denne svævende og lavalkoholiske rødvins-pendant, som er lavet på tudsegamle Caiño-stokke dyrket efter økologiske principper (dog ikke økologisk certificeret). En stor andel af vinstokkene er faktisk plantet helt tilbage i år 1862!
Forjas del Salnés holder til i Rias Baixas' køligste subregion ”Val Do Salnes”, hvor gennemsnitstemperaturen fra april til oktober ligger omkring de 16 grader - og der årligt falder mere end 1½ meter regn! Området er derfor langtfra det solbrændte landskab, som mange forbinder med Spanien.
Manden bag Forjas del Salnés hedder Rodrigo Méndez, der af verdens førende vinmedier regnes for den ypperste producent i Rias Baixas.
Al høst på den granitholdige og veldrænende Genoveva-mark foretages i hånden med en efterfølgende nænsom sortering. Druerne afstilkes og gæringen starter naturligt med en 15 dage lang maceration. Slutteligt lagrer vinen på neutrale 1500 liters egetræsfade.
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
Land | Spanien |
Område | Galicien |
Producent | Bodegas Forjas Del Salnes |
Årgang | 2020 |
Varenr | 3166136 |
Drue | Caíño |
Alkohol | 12,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |